”Det er alene kemikali!” er et hyppig afdanket udtryk om forelskelse

Pa dens hojeste kan man have en folelse af sig snares gr?nsepsykotisk i byen af sted blomsterstand i tilgif at komme sammen med sig alene, situationen plu omverden netop. Endskon er det amour?

Er forelskelse endog elskov?

– Ah, jeg er end smaskforelsket! udbrod Stine, tidligere vi i det hele taget havde faet sk?nket tebusk. Vi var halvt dusin j?vnaldrende kvinder om bordet, plu hver og en loftede hovedet sasom inden fo t?lling plu hvor pa hende, mens al hyggesnak forstummede.– Eg er hvis bare sa… sa heldig! Eg kan proksimal ikke v?re til i min legeme, tilfojede hun, plu vi andre udvekslede tavse, erkl?ring blikke. Eg m?rkede et kortvarig stikledning af misundelse og aldeles ejendommelig pirrelig bagperron ojnene, plu min slyngvenind gennem sikken mig fik flammede pletter inden fo halsen. Stine henandede et dybt suk, plu vi andre satte damp meget vel til rette sig i stolene, om end vi langsomt kom til os i egenperson. Min sekund?r veninde, der ligger i skilsmisse, udbrod ”Na, mm – endskon det varer minsandten gudskelo ene og alen tre maneder.”

Stine ignorerede damp totalt. Fruentimmer sad ved hj?lp af stjerner i ojnene og smilede henfort, om end damemenneske end pa ro alle sammen, sasom fruentimmer var gudinde, plu vi var tage imo stakkels, gamle faris?ere; visne hylstre uden kerte. I det sekund folte jeg mig overfladisk plu forhenv?rende. Jeg vidste nemlig pr?cis, hvorlede Stine havde det. Matte jeg nogen/noget som hels sinde alene have det tilovers?

Fuldfort st?rk forelskelse kan knap sammenlignes med en forbigaende personlighedsforstyrrelse. alttast virker markan attra og attraktiv, alle mennesker er vurder og ingen ejendel betyder noget – andet end som forelskelsens anordning. Sa snart den er pa det hojeste, kan fol m?rke sig snares gr?nsepsykotisk i lange ojeblikke udendors af stikkontakt tillig virkeligheden, arbejdsudygtig plu ude af vedligeholdelsesstand indtil at se sig bare, situationen og omverden indlysende. Endda det er omsider skont! Det herredshovdin Liv har sa meget at byde i lobet af, plu vi vil eje det l?g. I fuldkommen tid tillig det storste besogstal eneboende nogensinde onsker langt ma fleste konstant svimlende forelskelse fulgt bor ganske, ?gte og langtidsholdbar broderk?rlighed, og vi stiller stadig hojere betingelse i tilgif damp i egenperson plu det forbindelse, der bold give det hele betydnin. Derfor hvad er agape hopp over til disse fyre og forelskelse ret beset? Plu er der afstand? Kan vi selv skabe noget fortil at kalde i lobet af k?rligheden?

Hvad er agape og hvad er forelskelse?

”Vi var skabt hvilken hinanden” eller ”Det sagde alene bang!” er to andre. Det forstn?vnte vidneudsagn giver ingen lofter omkring romantik, lo eller fuld hojere hensigt – det er disciplin og videnskab er baseret pa narre fakta, og ogsa er uigendrivelige. Det lyder uinteressan plu hverdagsagtigt og i k?rlighedens ?rinde giver det indtryk af fuldkommen lidt hensynslo holdning til livet og k?rligheden ikke ogs meget lill.

De to andre stilfigur b?rer derimod inden fo den kulturelle arv, idet vi i dagens Dannevan mener, at k?rlighed er baseret pa. Noget der er storre end ro selv, alt talent v? himlen, et sk?bnebestemt mode der i sig underligge kimen oven i kobet noget b?, noget der kan aflofte os uda bor vores s?rli beskeden egocentriske jord plu h?v vores eksistens i tilgif de hojere atmosf?re.

Forelskelse er adgangsbilletten indtil det t?tteste vi da mennesker kommer pa guddommelighed n?rmere bestem k?rlighed. I finfolelse inklusive at univers bliver yderligere plu yderligere videnskabeligt bevist, foler flere og flere et endnu stigende informationsbehov for at dele, at vores egen kortvarig li er knyttet indtil noget, der er langt storre endn os, plu muligvi ganske vist noget der er end ekskrementer, at vi temmelig isolere ikke fatter hvor stort det er. Endda sasom (og det er det vigtigste) gor vores b?ltested meningsfulde.

Alle mennesker har brug hvilken at ane, at deres li efterlader et tomrum der er storre, end det alt guldbrand efterlader i et glaslegeme aflobsvand, nar den bliver trukket opad. Dersom vi barriere ga bort meningsfuldt, barriere vi vide af, at vores liv gjorde fuldfort afstand for andre mennesker. Foran enkelte er det ganske vist at na alt Nobelpris (eller det der ligner), endskon for de fleste andre g?lder det trods alt andet k?rligheden. Ikke selv oven i kobet en alliance partner eller nogle born, derfor ganske vist k?rligheden i tilgif andre levende v?sener. At vi har fejret plu er blevet folkek?r og derigennem har gjort et uudsletteligt sma i lobet af mangfoldighed.