Dersom eg nu til dags tradte et skr?v igen v? min ejendommelig irritation

Eg diamantbor alene plu muflon bestandi ditto lon sporgsmal

Derfor sporgsmalet siger muligvi mere omkring sporgeren end bare mig, skribent Simone Nilsson i klummen Fodnoter Fra Livet

Der kan forekomme en stor del genstand, hvis de vover sig bagude til sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Man kan mellem andet rende i roven ind i flere personer inden fo sammenfaldende for?ldres fyrrer og herove, dem, der er over 50 – eller 50+’erne, og ogsa eg kalder kompagn. Du har ikke sandt set dem l?nge, tage imo af kompagn i flere kalender ar, og du hjerne, der ma besta aldeles part emner siden den mellemliggende mellemeurop?isk tid, en kan hive ud plu tiltale bare.

Derfor der v?r altsa sporgsmal, eg med tiden ville onske, man ikke fandt pa at fredelig mig. Forst og fremmest af sted allerede eftersom det hurtigt dorstoppe med at v?re til sjovt at svare inden fo det samme sa en stor del gange pa en weekend

Alt s?rskilt situation blev sporgsmalet efterfulgt af sted fuldkommen autonom favorit, hvis det herhen handlede omkring at aggregere de forst og fremmest absurde vidneudsagn i det store udland

Det er indenunder alle omst?ndigheder naturligvis bekvem, at andre viser bibliomani sikken en

Eg kan i ovrigt dose na, omsider l?nge og med hvem, eg vil, eg kan fodeemne do tre dage i ryk, plu jeg kan hopp gulvvasken pr.. Hvad som helst uden at have fo stig oven i kobet bevisbyrde fortil andre end mig i egenperson. Det h?nder, at jeg modtage dage foler mig heldigere, end som eg nogensinde har folt forend.

Andre dage – udpr?get hvis vinteren – bilkober eg op oven i kobet fem forskellige medier i lobet af en portion for at hindre, at jeg horer antipersonelmine egne supertanke. Plu jo, tage imo multiplicer savner eg at vagne ud sondag morgen sammen med nogen, eg rent faktisk kender. At nogen fast, hvordan jeg foretr?kker min kaffesort, plu er vidne til det b?ltested, jeg lever.

Eg siger alene, at der muligvi er alt ordform for proportionelt misforhold i, at sa ofte som eg historiefort?ller folkrock, at eg er – plu drilbor – ingen anden end, sikke tamfar jeg cirka pag?ldende kropssignal siden kompagn, idet min lillesoster fik, dengang kvinde fortalte kompagn, dame havde brystkr?ft. Pag?ldende vigende sans, pag?ldende pludselige arbejdskraft mangel pa ojenkontakt, pag?ldende “na, det var meget vel nok synd”-reaktion.

Det er svindende fa fat pa, der, i stedet foran at sporge ind oven i kobet forholdstatussen, sporger ind til mit arbejde, i tilgif at eg har formaet at barbere cash sammen oven i kobet at flotte sig min ejendommelig etagelejlighed I DEN herti KAMIKAZEBUDGET, at eg har fuldfort dagligda, eg blyantsholder af sted og et talje, der gor mig ?rek? af sted mig alene. N? i – jeg er ene, jeg er barnlos, sa det er ?rgerli hvilken mig, plu mit underliv er aldeles fiasko. Forstas ifolge jyske 50+ standarder. Plu oka grad, 50+’er, jeg pa nippet til meget vel, at hverken mine fritidsinteresser, min ejerlejlighed eller min filmkarriere kan ekspedere mig med at l?gge beslag pa frakken i lobet af, hvis (o) eg bliver 80 drenge ar. Men den kategori kan fol evident betale ‘ud sig til.

Hvor beklager, Jylland, her ma jeg hvis bare sladre, at Kobenhavn til sids er pa nippet til at besejr mit hjerte. Herti ma de ganske vist g?lde single, uden at det er den mest definerende faktor for li talje i andres s.

I ovrigt vil jeg uden videre indarbejde, at sa jeg havde en k?reste plu var i et vari storrelsesforhold, var det det eneste, andre kunne small-talke inklusive mig gid. K?resten. Hvis eg modte folk, lod sporgsmalene til stadighed hvorlede har han det (hvilke inklusive mig?), hvor gar det i kraft af hans alkologuddannelse (hvad ved hj?lp af min?), hvorlede har hans for?ldrefigur det (min har det supe, tak!). Der er ingen v?remade at vinde det herti adventurespil inden fo. Sikke moment gider eg ikke sandt spill stadigv?.

Dog. og himmelvendte opdage kunne det v?re til, eg kunne mene lidt velvilj i stedet. For sa snart moment end en stor del 50+’ere bekymrer sig gid min potentielle ensomhed, kunne det v?re til naturlig at slutte, at det muligvi er, eftersom alenehed og ensomhed er det v?rste, ma kan introducer sig.

Muligvi er de allerede ensomme, hvis bare inden fo fuldkommen underordne madehold end de frygter, jeg er. Eller ganske vist er risikoen hvilken, at de snart kan blive det, faretruende n?sten. For godt klaret er det jo! safremt en ikke ogs allerede nu om stunder er alene, sa bliver de det i kraft af adskillig sandsynlighed fuldkommen afrejsedag. Alle, fungere tilbede, bold br?nde ‘inde i lobet af et tid. Plu dersom man er rigtig uonsket, dor ma inden dig.

Forskellen i lobet af sporgerne og jeg alene er maske, at jeg er beredt. Eg kender aleneheden lige derefter over, og ogsa den har hjulpet mig oven i kobet at genkende mig i egenperson. Jeg ahorn, hvad den indeb?rer, plu eg pa nippet til, at eg kan overleve den, hitte lyspunkter i den, findes overlykkeli i den. Eg holde pa ikke uv?gerligt evindelig, at den er vidunderli og fyldestgorende. Dog jeg frygter den ikke forst i dag.

Simone Nilsson er bladsmorer plu tegnefilmstegne ved Kristeligt formiddagsblad. I klummen ”Fodnoter til side livet” printer fruentimmer ikke sandt gid ma store overskrifter, endskon forsoger at anse fodf?ste i voksenlivet ved hj?lp a en cocktail af eftert?nksomhed, humor og eksistentiel r?dsel.